Lidt stille på bloggen + upcoming challenge

Jeg beklager at der ikke har været så mange opslag på bloggen for tiden! Jeg har følt mig lidt presset på skolefronten, og da jeg er begyndt at lave tilhørende videoer tager det hele lidt ekstra tid. Der skulle dog meget gerne komme en ny video op i morgen, og så er jeg begyndt at overveje en lille “challenge”, hvis man kan kalde den det.

Som jeg har nævnt tidligere, så er jeg for tiden meget inspireret af veganere og deres mad. Derfor har jeg besluttet, at jeg i en uge vil forsøge mig med livsstilen – og har fået min herlige mor til at hoppe med på vognen! Hvornår vi gør det er ikke til at sige endnu, muligvis først efter nytår. Det betyder selvfølgelig ingen kød, men også ingen æg, ingen ost, ingen mælkeprodukter – ja generelt ingen produkter som på nogen måde har noget med dyr at gøre. Udfordringer kommer nok til at vare 1 uge, maks 2 hvor jeg løbende vil holde jer opdateret og udveksle mine resultater med jer. Jeg kommer nok til at lave en madplan, og den vil jeg hellere end gerne dele med jer!

Men der kommer til at være lidt stille her igennem december også, da jeg skal skrive SRP. Jeg håber i vil bære over med mig, og have i mente at der venter et spændende nyt år forude!

Lækre sundere snickers

Jeg er for tiden blevet meget interesseret af vegansk mad. Ikke fordi jeg overvejer at blive veganer, men jeg synes de er fedt at have kontrol over hvad man indtager og udsætter sin krop for. Grunden til at der i overskriften står “sundere” og ikke “sunde”, er af den simple årsag, at den selvfølgelig ikke er helt kalorielet – det kan ikke lade sig gøre når vi bruger produkter som peanutbutter, peanuts og dadler. Men man skal huske på at det er MEGET bedre, at tage sådan en fætter her, end en almindelig snickers. Kalorieberegning finder I nederst på siden!

Jeg faldt derfor over en vegansk youtuber, som havde givet sig i kast med sunde snickers (i kan se videoen her)

Jeg har ændret på enkelte ting, og har bestemt ikke fået et ligeså pænt resultat, men smagen er FANTASTISK.
Jeg har lavet en youtubevideo til illustration, da det kan gøre det lidt nemmere at overskue!

Link her:

IMG_3939

(Vendte dem på hovedet da nødderne ellers skyggede lidt for resten)

Ingredienser:

Til bundlaget:

  • 135g peanutbutter
  • 1 spsk kokosfibermel
  • 2 spsk agavesirup

Til karamellaget:

  • 12 dadler – uden sten
  • 1/2 dl vand
  • 1 spsk kokosolie, smeltet (pas på du ikke brænder dig)
  • 1/2 tsk salt
  • 1 tsk vaniljeekstrakt
  • Ca. 70g peanuts – skal ikke blandes med 

Til overtræk:

  • 1½ spsk kokosolie
  • Ca. 130g chokolade (jeg brugte 72%)

Fremgangsmåde:

Start med at lave bundlaget. Bland det hele sammen i en skål, og bred det ud på en plade med et stykke bagepapir, som du kan have i fryseren. Du bestemmer selv hvor tykt/tyndt du vil have laget. Put det derefter i fryseren.
Imens første lag er i fryseren, kan du lave karamellaget. Det hele, undtagen peanuts, skal blendes i en foodprocessor indtil det er en ensformig creme – bare giv det god tid. Hent bundlaget og smør karamellen ud over. Pynt det med rækker af peanuts. Stil dem igen i fryseren.
Jeg lavede dem kl. 14 og betrak dem så med chokolade kl. 19:30. Lad dem ligge så længe som muligt, ellers kan de være svære at arbejde med. Put chokoladen og olien i en skål og smelt det over vandbad eller i mikroovnen. Start med at dække toppen af barene vend dem derefter om og dæk alle siderne.

De smagte så godt, lige fra fryseren smager de som snickers is – MUMS. De skal også helst spises lige fra fryseren, da de hurtigt smelter.

I mine snickers er der 176 kalorier pr. styk på ….gram (der blev 15).
I en almindelig snickers bar er der 250 kalorier pr. bar på 52g. De indeholder desuden 27g sukker hvilket svarer til lige knap 7 spiseskeer sukker! Det kommer disse hjemmelavede ikke i nærheden af. De vil også mætte dig på en helt anden måde, end hvad en alm. snickersbar vil gøre. Det gør den fordi der i en alm. snickers kun er 4g protein – I de hjemmelavede har peanutbutteret alene skaffet meget mere protein.

Skriv gerne hvis der er andre snacks i ønsker en sund udgave af, så skal jeg se hvad jeg kan gøre!

Chokolade-proteinvafler m. ZERO topping

I går tog jeg en længe overvejet beslutningen – at bestille et par flasker af bodylabs zero topping. Zero vil sige, at de ikke indeholder sukker. Jeg er blevet lidt træt af mine nuværende toppings og har efterhånden hørt så mange gode ting om disse zero toppings.

Jeg bestilte en flaske med chokoladesmag, en med karamel og en med hindbær.
Du kan læse om kalorieindholdet, de forskellige smage og mere her!

Jeg besluttede mig for at lave nogle lækre proteinfyldte vafler, da det er noget jeg er blevet rigtig glad for! De smager super godt, og fylder godt i maven. De er simple at lave og lavet af ganske få ingredienser.

IMG_3847

Ingredienser (1 vaffel):

  • 1 banan
  • 1 æg
  • kokosmel efter egen lyst
  • 2 spsk Linuspro chokoladeproteinpulver
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 tsk kanel (godt for forbrændingen!)

Fremgangsmåde:
Mos bananerne og bland dem sammen med ægget. Put derefter resten af ingredienserne i og rør det godt sammen. Steg dem på i vaffeljernet ved medium varme og top dem med frisk frugt og zero toppings! Jeg toppede mine med græsk yoghurt, blåbær og hindbær (ja de er derinde et sted ;-)), kiwi og klementin!

Jeg valgte at putte chokolade-topping på min vaffel til morgen, men har dog lige smagt alle 3, så jeg kan fortælle jer min mening om dem!
Min bedømmelse er, at alle 3 toppings smager virkelig lækkert, og klart bliver en “lifesaver” når jeg skal gøre min morgenmad, snack osv. mere luksuriøs end jeg plejer! Min mor fik desuden samme morgenmad, men med hindbær topping – og den er i hvert fald også godkendt af hende!
IMG_3853
Hos bodylab er de ofte på tilbud til 3 for 99, hvilket man absolut ikke kan sige noget til!

Tip: Ønsker du en ekstra proteinrig vaffel, så tilføj en æggehvide til blandingen.

Sunde blomkålspølsehorn + sund hjemmelavet ketchup

Jeg er en stor fan af blomkål som erstatning for brød. Jeg har prøvet det som alm. brød og pizzabund, og blev begge gange positivt overrasket. Pølsehorn har jeg altid været glad for, og det er super nemt at tage med i madpakken. Det er også en god måde at lave “meal-prep” så hvis man kan holde sig fra dem kan man jo nemt have mad til flere dage.

Jeg har valgt at bruge små alm. pølser da min familie ikke er så glad for kyllingepølser. Kyllingepølser ville ellers være et sundere alternativ, og smager helt sikkert mindst ligeså godt – hvis man kan lide dem!

IMG_3841

Jeg har browset lidt rundt omkring for at se forskellige opskrifter, og forsøge at lave min egen med det jeg synes de bør indeholde. Det blev følgende:

Ingredienser til pølsehorn (til 10 stk):

  • 1/2 blomkålshoved – blendet/revet fint
  • 3/4 dl hørfrø
  • 1/2 dl sesamfrø
  • 4 æg
  • 10 små pølser
  • 2 tsk bagepulver
  • 2 dl fuldkorns sigtet speltmel
  • 1/2 dl græsk yoghurt/skyr
  • salt

Fremgangsmåde:
Start med at tænde ovnen på 200 grader. Bland alle ingredienserne sammen, bortset fra pølserne. Giv det tid til at trække, da dejen i starten er meget klistret og våd. Efter lidt tid, ca. 10-15 minutter kan du nemmere arbejde med det. Jeg vil indrømme at det var en meget besværlig dej, og jeg var i tvivl om jeg skulle putte mere mel i, men de andre gange jeg har arbejdet med blomkål har det været det samme. Du kan selvfølgelig prøve dig frem. Tag en klump dej, og forsøg at folde den rundt om en pølse – du kan IKKE rulle dem som med normale pølsehorn på bordet. Giv dem 20-25 minutter, eller til de er gyldne.

Ingredienser til ketchup:

  • 1 dåse tomatpasta (140g)
  • 2 spsk agave sirup
  • 1 spsk æblecider eddike
  • Oregano efter smag
  • Salt

Fremgangsmåde: 

Bland det hele sammen i en skål og ja…. så er du færdig!

IMG_3846

NB: Pølsehornene kommer op på ca. 250 kalorier pr. styk, men det er så gode sunde ingredienser vi har med at gøre. De er meget bedre mht. fedt, kulhydrater og proteiner sammenlignet med et alm. pølsehorn. Vil man have færre kalorier foreslår jeg igen at man prøver med kyllingepølser – der er lidt over 300 kalorier at spare – i hele portionen altså.

Jeg synes de smager virkelig godt, og er super glad for resultatet!

Cheating – mad, alkohol osv.

Cheatmeals, noget af det som sjovt nok kan holde mig motiveret gennem hele ugen. For mig hedder det cheatmeals, altså i flertal, for når jeg kommer til weekenden, så vil jeg gerne slappe af og have lov til at nyde den. Det vil selvfølgelig ikke sige at jeg bare spiser uhæmmet, men jeg spiser måske nogle måltider/snacks som er mere sukkerholdige eller mindre kalorielette end hvad jeg gør til daglig. Jeg har dog ikke de største cravings efter cheatmeals længere, fordi de også har en tendens til at gøre mig skidt tilpas. Mine sundere vaner gør, at min krop ikke altid tager så godt imod sukker. Meeeen jeg kan ikke undvære det alligevel 😉

5-RULES-OF-CHEAT-MEAL-3-e1355503930273

Hvordan kan cheatmeals være en motivation for dig?
Selvom jeg er rigtig glad for sund mad, som sagtens kan være ligeså lækkert som cheating, så er cheatmeals dog stadig noget jeg ser frem til i løbet af ugen! De motiverer mig således, at jeg ikke har lyst til at spise andet usundt før weekenden – for jeg skal have fortjent det! Når jeg endelig må få det, så vil jeg også spise det med en følelse af god samvittighed.

Spiser du aldrig usundt i hverdagen?
Jeg tror det vil være forkert at sige, at jeg ALDRIG spiser usundt i hverdagen. Nu bor jeg jo hjemme hos mine kære forældre, så der spiser jeg oftest hvad der bliver serveret. Min mor spiser heldigvis også helst sundt, så hvis vi får noget som ikke er så kalorielet, så spiser vi ofte kun en lille del af det, og så laver vi evt. en lækker salat ved siden af.
Hvis jeg er hjemme hos andre og spise, så spiser jeg selvfølgelig hvad der bliver serveret der – ligemeget hvad. Det vigtigste er at man spiser med måde, således at man måske bare nøjes med én portion i stedet for 2.
Når det kommer til snacks så plejer jeg at holde mig til hjemmelavede daddel-snacks, frugt, frugtstænger, nødder osv. Det er selvfølgelig også begrænset, for man kan hurtigt snakke om mange kalorier når man spiser nødder. Måske tager jeg et lille stykke mørk chokolade på mindst 70%.
Ja, jeg kan sagtens komme til at spise en snack som indeholder mere end hvad godt er, men det er nogengange hvad man har brug for.

Hvor ofte drikker du?
Jeg drikker ikke særligt ofte længere. Jeg går gerne i byen, morer mig med mine venner og danser indtil natten er omme, men dertil er alkohol langt fra en selvfølge. Jeg har gennem den seneste tid lært mig selv, at man ikke behøver at drikke for at have det sjovt. Alkohol er sjovt i øjeblikket, ingen tvivl om det. Det stopper med at være sjovt når du får for meget, eller når du vågner morgenen efter, og har følelsen af en hammer der banker på dit hoved. Sundhed har rigtig meget at gøre med, at jeg ikke har lyst til at drikke. Det er utroligt mange kalorier man kan skylle ned i løbet af en aften. Alene i én breezer befinder der sig 100 kalorier, hvoraf der er tale om 31% kulhydrater, 0% protein og hele 65% fedt – og det er de færreste der kun holder sig til én. Samtidig synes jeg man spilder utroligt meget tid ved at drikke. Hele den efterfølgende dag er stort set tabt, du er træt og det nytter ikke noget at træne, for din krop er allerede i gang med at bruge al sin energi på at rense din lever.
Men er der en invitation til noget hyggeligt, og jeg føler at jeg kan tillade mig at drikke, og selvfølgelig at jeg har lyst til det, så kan det sagtens være at jeg gør det – det er bare ikke ofte. Der kan sagtens gå flere måneder mellem at jeg drikker.

Pointen er….
Alt med måde. Selvfølgelig skal du spise usundt engang i mellem, hvad er det ellers for et liv at leve? Så længe man er komfortabel i sin egen krop og sit eget sind, så kan det jo ikke blive meget bedre! Jeg synes det er ærgerligt at folk fratager sig selv den lille glæde. Man bliver ikke tyk på én dag/et måltid, ligesom man ikke bliver tynd på én dag/ efter én salat.

Jeg håber at det her er en hjælp for nogen af jer derude, det her er i hvert fald mit syn på cheating.