Kokos”flødeskum” med kun 3 ingredienser

Dette er den nemmeste og mest lækre “flødeskum” jeg nogensinde har smagt, og så er den endda lavet helt uden komælk! Jeg har en plan om at bruge det igen her til jul, men det må I have til gode til senere. I dag brugte jeg det til at lave frosting til mine chokolade-protein muffins, og det blev en kæmpe succes.
At lave dette kræver lidt forhåndsarbejde. Senest dagen inden skal man købe en fuldfed kokosmælk og lade den stå i køleskabet natten over. Det er vigtigt at det er en af de fede, for ellers kan den ikke skille i køleskabet. Alt det tykke fra kokosmælken vil nemlig flyde op til toppen og skabe en tyk creme som flødeskum. Light kokosmælk er faktisk ikke andet end alm. kokosmælk fortyndet med vand, men det gør som sagt desværre, at den ikke kan skille.

img_6244

Ingredienser:

  • Den tykke del af en fuldfed kokosmælk
  • Agavesirup eller andet sødemiddel
  • Vaniljepulver eller sukker

Fremgangsmåde:

Lad kokosmælken stå i køleskabet natten over (det er en god idé at have to, for det kan desværre også ske, at den ikke skiller ordentligt). Tag den ud når du skal bruge den, og put den tykke del over i en skål (det tynde kan du gemme til havregrød, smoothies eller andre opskrifter). Bland cremen med agavesirup eller andet sødemiddel og vaniljepulver, indtil det får den smag du ønsker. Herefter skal det piskes, indtil det får en lidt mere lignende flødeskums-konsistens.

Jeg tog en tyl i en frysepose hvor jeg klippede en lille del af hjørnet af, og puttede derefter cremet i posen. Det sprøjtede jeg så på de små muffins.

Nemmere bliver det simpelthen ikke!

img_6250

Pumpkin pie bagt havregrød

Hej bloggen! I går lavede jeg denne fantastiske bagte havregrød, og den var simpelthen for god til ikke at dele med jer.
Jeg elsker havregrød – især her om vinteren når det er så koldt. Er jeg ekstra tålmodig, så bager jeg gerne min havregrød i ovnen, så den får en sprød overflade, og næsten bliver til en kage! I går var ingen undtagelse. Jeg havde lidt hokkaido græskar tilbage i mit køleskab, og besluttede derfor at prøve en rigtig amerikansk efterårs version, nemlig pumpkin pie. Min opskrift er inspireret af chocolatecoveredkatie, en utroligt dygtig kvinde, som laver en masse plantebaserede opskrifter.

img_6232

Ingredienser:

  • 50g havregryn
  • 3/4 dl sojamælk, eller mælk efter eget valg
  • 2 spsk agavesirup (er du ikke veganer kan du blot bruge honning)
  • 70g hokkaidogræskar (uden skind – eller græskar på dåse)
  • Kanel
  • Kardemomme
  • Salt
  • Kokosmælk som har stået i køleskabet natten over (dette skaber en tyk kokoscreme i overfladen, som er en plantebaseret – og meget bedre – version af flødeskum. Det er selvfølgelig valgfrit om man vil bruge det, men tro mig, det gør det hele meget bedre).

Fremgangsmåde:
Først skal ovnen foropvarmes til 180 grader celcius på varmluft. Bland alle ingredienserne i en form og bag grøden i ca. 20 minutter, eller til toppen er godt sprød. Hvis du bruger kokoscreme kan du i mellemtiden blande den med lidt vanilje og agavesirup, hvis du ønsker den lidt sødere – men den smager absolut også rigtig lækkert bare som den er! Ellers er det bare at tage den ud af ovnen når den er klar, toppe den med hvad du nu ellers ønsker, og nyde noget som mest af alt minder om en lækker og syndig kage – men som faktisk er sund!

 

Veganske grøntsagsboller [HCLF]

Så er jeg igen tilbage på bloggen, med ny inspiration og lækre opskrifter! Da jeg har skåret meget ned på mit kødindtag og generelt forbrug af animalske produkter, benytter jeg mig gerne af HCLF da man efter min mening, ikke behøver at være kulhydratforskrækket. Jeg ønsker ikke rigtig at sætte et “label” på mine madvaner, jeg går blot op i både dyrevelfærd samt miljøet. Men nok om det!

Jeg lavede her den anden dag de mest lækre grøntsagsboller! De er lidt som falafler, men har ikke de samme krydderi-ingredienser og smager derfor helt anderledes. De er desuden ovenbagte, så vi slipper for al den ekstra olie.

IMG_6139

Ingredienser:

  • 1/2 løg (gerne rødløg)
  • 40g grønkål
  • 1/2 peberfrugt (jeg brugte rød)
  • 1 dåse kikærter
  • 75g optøede ærter
  • 75g majs
  • 40g havregryn
  • 1 lille fed hvidløg (eller ½ stort)
  • ½ tsk chilipulver
  • ½ tsk oregano
  • salt og peber

Fremgangsmåde:
Start med at varme din ovn op til 200 grader. For at det hele ikke bliver alt for knasende starter vi med at skære løg, peberfrugt og kål i små tern og stege det på panden ved mellem varme til det er blevet mere blødt (7-10 minutter). Herefter tilføjes stegeblandingen til din foodprocessor sammen med kikærter, alm. ærter, majs havregryn og krydderier. Rul dem til små kugler eller prøv evt. at forme dem til bøfstørrelse, det tror jeg også kunne blive rigtig godt! Jeg fik 13 rimelig store grøntsagsboller ud af det. Bag dem i ovnen i ca. en halv time.

IMG_6137