Havregrød med æble og karamel

Veganer i to uger!

Nu begynder tiden så småt at nærme sig til at jeg skal være veganer, og jeg er meget meget spændt! Jeg tænkte at jeg ville skrive lidt omkring mine nuværende følelser ang. at være veganer, og derfor forsøge det samme efter forløbet.

Jeg kommer til at have én dag i forløbet hvor jeg spiser kød, da en forsinket julefrokost med min klasse er blevet sat ind der. Sådan er det desværre, og det er ikke noget jeg har lyst til at takke nej til. Jeg har for nu sagt 2 uger, men forløber alt som det skal tager jeg måske 3 – det passer lige med at jeg kan tage vinterferien med også. Det er ikke til at sige endnu, det kommer med tiden.

Et par af de produkter jeg har til tiden - foruden frugt og grønt selvfølgelig!

Et par af de produkter jeg har til tiden – foruden frugt og grønt selvfølgelig!

Hvorfor være veganer?
For mange veganere vil svaret nok være “for dyrenes skyld”. Det synes jeg er virkelig fedt, men jeg har ikke sat mig ind i alt det med dyrevelfærd, måske fordi jeg ikke er sikker på jeg kan give det hele op – og derfor ikke ønsker at have dårlige tanker i mit hoved hver gang jeg indtager et animalsk produkt. Jeg gør det for nysgerrigheden og for min krop – giver det gode resultater ville det jo være virkelig fedt!

Hvad regner jeg med at opleve igennem de to uger?:
Jeg er spændt på at se min krops reaktion, og forventer måske at den i det første stykke tid skal vænne sig til det hele. Jeg tænker muligvis at jeg kommer til at opleve træthed og være en smule irritabel i starten, men som tiden går vil jeg tro det bliver bedre. Jeg forventer at min krop ændrer sig i takt med at jeg kommer til at ændre min livsstil til HCLF. Jeg er endnu ikke sikker på om jeg vil give mig i kast med “raw till 4”, som betyder at man simpelthen kun må spise råt indtil kl. 16. Det er tilladt at blende de forskellige ting, men fx ikke varme dem op, da de kan miste vitaminer og næringsstoffer af det.

Burgermix til vegane "burgere"!

Burgermix til vegane “burgere”!

Tror jeg, at jeg kommer til at gøre brug af denne livsstil for eftertiden?:
Som det ser ud lige nu, kan jeg ikke se en 100% vegansk fremtid for mig. Jeg synes det er en utroligt fed livsstil, men også meget begrænset og dyr. Man kan selvfølgelig godt gøre det billigt, men så kan man ikke få alle “erstatningsprodukterne” og udvalget kan hurtigt blive ensformigt. Jeg kunne sagtens forestille mig at spise mindre kød, måske endda intet. Jeg lever dog efter den regel at jeg spiser hvad der bliver serveret, så hvis jeg er på besøg vil jeg aldrig takke nej til maden, om så det bestod af kød, mejeriprodukter, æg eller honning.

Men lageret bliver langsomt større og større med en masse lækre vegane produkter, og jeg er sikker på at det nok skal blive en fornøjelse med nogle gode kullunariske oplevelser! Jeg har fået min mor med på bølgen, og hun er lige så spændt som mig.

Jeg glæder mig til at tage jer med på “rejsen” og vil selvfølgelig lave indlæg og videoer som dagene går så i kan følge med i hvad jeg spiser og ikke mindst hvordan jeg har det fysisk og psykisk! Så glæd jer, den 31. januar går det løs!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Havregrød med æble og karamel