Bananbrød

Havregrød – topping kan gøre meget!

I dag fik jeg lyst til at lave et lille indlæg om havregrød da det ofte er noget jeg spiser til morgenmad.
Jeg har flere forskellige varianter jeg laver, men i dag vil jeg snakke om den enkle gammeldags havregrød.
Havregrød kan i sig selv være meget kedeligt for mange, så derfor vil jeg vise jer hvordan man kan gøre havregrød lækkert men stadig sundt!

Collage

Ingredienser:

Havregrød:

  • 1 dl havregryn
  • 2 dl vand/mælk
  • Lidt salt (gerne uraffineret)

Pynt:

  • En halv banan (du kan evt. lægge resten i fryseren til at lave is/smoothie en dag)
  • Optøet bærblanding
  • Optøede jordbær
  • Jordnødder
  • En lille smule mørk chokolade (mindst 70%)
  • Kanel

Kanel er super godt for at få forbrændingen igang, så kan jeg få kanel ind i mine måltider gør jeg helst det (+ det smager virkelig godt!)

Fremgangsmåde:

Find al pynten frem og gør det klar til at det kan lægges på havregrøden – det er ikke noget du kan lave imens du laver grøden, så jeg forbereder helst alle toppings først.

Kom gryn, vand/mælk og salt i en gryde og få det til at koge op. Når det begynder at koge skal du skrue ned på lav temperatur og røre i det hele tiden. Det er vigtigt, da du ellers kan risikere at det brænder på. Inden for få minutter er havregrøden færdig.

Pynt din grød og nyd den mens den er varm!

Man kan selvfølgelig variere med sine toppings, det her var bare et forslag! Denne morgenmad mætter rigtig godt, og man får et godt og nærende måltid til at starte dagen ud med!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bananbrød