Hvad jeg spiser på en dag #6

Upcoming – Trying Vegan

Som de fleste af jer nok ved, var jeg for nogle måneder siden veganer i 14 dage. Jeg har aldrig lavet et decideret indlæg efterfølgende, fordi jeg var meget splittet over hvad det egentlig gjorde for mig.

Alt i alt ændrede veganisme bestemt mit syn på verden, dyrevelfærd og respekt for sin egen krop som HVER DAG sørger for at du kan trække vejret, ikke bliver syg og har dit ve og vel som sin største interesse. Det mindste man kan gøre til gengæld, er at passe på med hvad man putter i sin krop. Jeg tog dog på af det, men tror måske også det kunne være fordi min krop skulle vende sig til den nye forandring, og måske producerede mere vand end normalt – jeg ved dog ikke om det var tilfældet.
Men i al fald fik jeg det rigtig godt, fik mere overskud og lærte at grøntsager kan mange fantastiske ting, uden at være afhængige af kød. Selvom jeg ikke endte med at være veganer betyder det ikke, at jeg ikke har taget det til mig. Det har jeg helt bestemt. Jeg plejede at få kød næsten hver dag før, nu har jeg nok mindst 3 dage om ugen, hvor jeg ikke får kød – og på mange af disse dage indtager jeg ofte heller ikke mælk eller æg. Men jeg har valgt ikke at sætte et “label” på mig selv. Det føles for depriverende, og jeg er på en eller anden måde ikke klar til at tage valget endnu – måske det kommer en dag.

Problemet er dog at mange ikke ved hvordan de laver fyldestgørende veganske retter, og de får derfor aldrig prøvet det af. Jeg har derfor valgt at lave en ny serie, som jeg regner med kommer til at hedde “Trying Vegan”, hvor jeg laver veganske retter, som i efterfølgende kan prøve. En af dem jeg ser mest frem til at prøve er vegansk pulled pork!

Jeg håber i er åbne for projektet, og at jeg på længere sigt måske kan få inspireret nogen af jer til at prøve en plantebaseret diæt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad jeg spiser på en dag #6