Min transformation – før og efter

Jeg har i dag valgt at lave et lidt grænseoverskridende indlæg. Jeg har tidligere sagt at jeg ikke rigtig havde nogle “før-billeder”, men det har lykkedes mig at finde et par stykker. Dette er på ingen måde for at sige “her er min nye fantastiske krop”, for den er langt fra mit ideal, men jeg er stolt af mine fremskridt, og håber at de kan være med til at motivere andre. Det er ikke de bedste billeder at sammenligne, men jeg tog ikke mange billeder af min fulde krop dengang – det var jeg desværre ikke komfortabel nok med.

Det første billede er fra d. 17. maj 2014. Jeg tænkte overhovedet ikke på kost dengang. Jeg synes ikke jeg havde en “dårlig krop” dengang (det begreb eksisterer sådan set ikke rigtig), men den var ikke sund og den var ikke hvad jeg drømte om den skulle være. Den gjorde at jeg ikke havde lyst til at kigge mig i spejlet og den gav mig lyst til at spise mere mad, for at trøste mig selv. Jeg var rigtig god til at sammenligne mig selv med andre dengang, hvilket er noget af det værste man kan gøre. Man kan lade sig motivere og inspirere af andre, men man skal aldrig sammenligne. Alle kroppe er forskellige. En ting som fx “thigh-gaps” er ofte meget bestemt af genetik.

Det andet billede er taget den 14. maj 2015 – lige knap et år efter. Her har jeg egentlig nogenlunde den samme krop, er meldt ind i et fitnesscenter, men har ikke motivationen og spiser stadig super meget. Jeg har fået meget forstand på sundhed i form af træning og mad, men jeg benytter mig ikke af det selv. Jeg er stadig usikker, særligt på mine lår da jeg er en typisk pæreform – det er der hvor fedtet sætter sig først på mig. Omkring en måned efter dette billede fik jeg nok, og begyndte at gå meget op i min træning, og længere hen af vejen også kosten. Jeg fandt ud af hvor hurtigt kiloene kunne komme af, hvis bare jeg var konsekvent og spiste med omtanke.

Det sidste billede er taget den 31. december 2015. Her står en pige som er meget mere selvsikker og som elsker træning og sund mad. Hun har lært at man ikke skal se det som en straf, men som et frirum hvor hun kan arbejde med sig selv og være herre over sit eget liv. Savner hun at spise ubegrænsede mængder chips, slik og chokolade hver dag? Til tider, helt sikkert. Men egentlig ikke så meget – for jeg vil aldrig nogensinde vende tilbage til hende. Hun var i det store billede ikke en særlig glad pige, og brugte alt for lang tid på at tænke hvad andre folk egentlig syntes om hende.

Jeg er så glad for at være den jeg er i dag, og jeg opfordrer alle andre til at begynde deres rejse! Lad være med at udskyde det – begynd i dag, du vil ikke fortryde det! Start med en lille ændring hvis det er alt hvad du er i stand til nu, små skridt kan føre til store skridt – alt gør en forskel. Jeg ønsker jer alle at i kan opleve hvor fantastisk det er at nå sine mål og være den bedste version af sig selv! Det er dig som sætter dine begrænsninger, og det er derfor også dig som kan flytte dem!