Upcoming - Trying Vegan

Friske forårsruller med grillet aubergine – Trying Vegan #1

Endelig er jeg tilbage efter nogle gode, hyggelige og ikke mindst sjove uger – de har dog også sat sine spor på min krop, og det er på tide at vænne tilbage til de gode vaner. Som første afsnit af Trying Vegan, vil jeg gerne dele denne opskrift på friske forårsruller. De er super nemme at lave og smager så godt – og så er de selvfølgelig meget sundere end normale friturestegte forårsruller. Disse er selvfølgelig veganske, så det der skal fungere som kød normalt gør i en ret, bliver i dette tilfælde stykker af aubergine som har ligget i marinade et par timer, og efterfølgende er grillet på panden.

IMG_5775

Ingredienser:

Til rullerne (der blev 7):

  • ½ aubergine
  • 7 plader af rispapir
  • Hummus (kan undlades)
  • Valgfrie grøntsager

Til marinaden:

  • 1 dl vand
  • 2 spsk sojasauce
  • 1 spsk worcestershiresauce
  • 1 tsk paprika
  • 1 tsk agave sirup (som alternativ kan man bruge honning, men så er det ikke “striks” vegansk).

Fremgangsmåde:

Skær din aubergine ud i aflange stykker, lidt som pommes frites. Læg dem i en pose og tilføj vandet, sojasaucen, worchestershiresaucen, paprika og agave siruppen. Sørg for at alle stykkerne bliver vendt i blandingen og lad dem ligge i det i køleskabet i mindst 2 timer – jo længere jo bedre.

IMG_5767

Skær nu alle dine grøntsager ud i meget små stykker. Jeg brugte agurk, avokado og gulerødder, men du kan bruge lige hvad du vil. Jeg tager som regel bare hvad der er i køleskabet. Du kan også vælge at putte nudler i dine forårsruller, hvis du ønsker lidt ekstra fyld. Læg nu dine rispapir stykker i vand, én af gangen, indtil de er blødt op. Placer nu det bløde rispapir på bordet, og put fyld i. Det skal ligges lidt over midten. Når det er gjort folder du siderne ind over, dernæst toppen og ruller derefter ned over det nederste stykke. Der blev i alt 7 forårsruller, og jeg spiste 4. Resten gemte jeg til dagen efter! De tre sidste som jeg gemte puttede jeg ikke avokado i, fordi det nok ville blive lettere brunligt af at ligge natten over. Du kan nemt lave en større portion af forårsrullerne og så gemme resten til frokost dagen efter!

IMG_5772

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Upcoming - Trying Vegan