Lidt stille på bloggen + upcoming challenge

Sund smoothie med babyspinat og kiwi

Jeg har for tiden også tilføjet smoothies til min morgenmad. De er super nærende, og er gode til at tage med “on-the-go”. Vi havde noget babyspinat til overs fra da jeg lavede spinatpandekager med laks her den anden dag, og da det er super sundt så ville jeg lige prøve det af i en smoothie! Min mor og jeg har tidligere lavet rigtig mange smoothies, så jeg havde derfor en masse kosttilskud liggende, som jeg kunne tilføje til min smoothie.

mm

Jeg har lavet en liste over fordelene ved de forskellige ingredienser:

  • Greens by high om life: Består af planter og alger som indeholder rigtig mange gode sager! Bl.a. vitaminer, mineraler, enzymer, antioxidanter og alle de 9 essentielle aminosyrer.
  • Lecithin Granulat: Hjælper med at vedligeholde et normalt kolesterolniveau og er gavnlig for lever, energistofskifte, knogler, tænder og cellemembraner.
  • Chiafrø: Kostfibre, kalk, antioxidanter, omega-3-fedtsyrer og masser af protein.
  • Kiwi: God for huden, fyldt med E- og C-vitamin.
  • Spinat: Hydrering af hud, rig på A-, C-, E- og K-vitamin. Du kan derved få boostet dit immunforsvar og holdt sygdomme væk.
  • Rismælk: Jeg valgte at bruge plantebaseret mælk, fordi det indeholder en færre mængde fedt og for at gøre denne smoothie vegan-venlig!

Den smagte rigtig godt, men pas på med “greens”-pulveret – det kan hurtigt blive stærkt. Hvis man ikke er glad for spinat skal man ikke bekymre sig – det er ikke noget man kan smage overhovedet.

Her er en tilhørende video som også kan guide dig!: https://www.youtube.com/watch?v=_d4mr5E2odk

Ingredienser:

  • Babyspinat (tog et par håndfulde)
  • 2 kiwier
  • 1 banan
  • Saften fra ½ lime
  • 1 dl rismælk
  • 1 spsk chiafrø
  • 1 spsk lecithin granulat
  • 1 tsk greens by high on life

Fremgangsmåde:

Det hele skal bare i blenderen indtil du har en ensartet masse. Du kan godt lave den dagen før, men så kan smagen godt ændre sig en lille smule. Jeg tog den med “on-the-go” med et køleelement ved siden af for at holde den kold og frisk.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lidt stille på bloggen + upcoming challenge