Glutenfrie og veganske wraps

Fyldte portobellosvampe

Så er jeg endelig igen klar med en lækker nem og ikke mindst kalorielet opskrift – beklager min manglende tilstedeværelse her den seneste tid.

Her den anden dag var der tilbud på portobellosvampe i kvickly og da jeg elsker portobello var det oplagt at finde på et eller andet spændende at bruge dem til. Det blev ret sent da jeg endelig gik igang med aftensmaden, så for at gøre det nemt men godt blev det til fyldte portobellosvampe.

IMG_4723

Ingredienser:

  • 2 mellemstørrelse portobellosvampe
  • 1 pakke kyllingefilet i strimler – tilberedt (eller du kan lave dine egne)
  • Dolmio Bolognese Sauce
  • 1/4 rød peber

Fremgangsmåde:

Start med at foropvarme ovnen på 220 grader alm. ovn. Skær derefter kyllingen og peberen i tern og bland det med den ønskede mængde Dolmio Sauce. Når ovnen er klar kan du sætte portobelloerne ind på noget bagepapir i 5 minutters tid – så afgiver de lidt vand og det er nemmere at fylde dem. Tag dem derefter ud og fyld dem med det blandede fyld. Pak dem så ind i stanniolpapir, sæt dem i et ildfast fad og giv dem 20 minutter ved de 220 grader. Lad dem køle af bare 2 minutter inden du spiser dem, stanniolpapiret gør dem meget varme.

Du kan sagtens lave en salat ved siden af, jeg havde bare fået så stor en frokost, at det ikke var nødvendigt!

Super lækkert og super nemt! 🙂

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Glutenfrie og veganske wraps